Illustrationen der hvert år skabes til jule/nytårskortet, skal fortælle noget om de vigtigste begivenheder og sager fra året der er gået.
I 2020 var det Corona der løb med alt opmærksomheden. Men det var selvfølgelig vigtigt at få kombineret søfarten med corona. Og Søfartsstyrelsen ønskede også at vise, at der nu med de nye vacciner, ser ud til at være lys forude. 
I den indledende kreative proces, fandt vi frem til, at jeg skulle tegne en frygtelig coronastorm/tornado og et containerskib der kæmper sig vej gennem stormen - mod lysere horisonter. 
Farverne i tegningen er nøje afstemt med farverne fra Søfartsstyrelsens designguide.
Nedenfor ser ses det færdige resultat. Tilbagemeldingen fra styrelsen er, at de aldrig har fået så meget respons på et julekort, som de har fået på dette kort. Så kortet må siges at have ramt plet.
Igen i 2021 fik jeg æren af, at lave illustrationen og kortet til Søfartsstyrelsen. 
Denne gang besluttede vi, at lave det mere julet og med diskrete hints til nogle af de ting, der har præget søfarten mest i 2021. Corona har selvfølgelig stadig spillet en rolle, men søfarten holdes i gang verden over. Derudover spiller ambitionerne om at leve op til Verdenmålene en virkelig stor rolle hos Søfartsstyrelsen.
Igen i år er kortene skrevet personligt i hånden og sendt ud til alle venner af Søfartsstyrelsen.
Back to Top